Alceste på Det Kongelige Teater Gamle Scene – synopsis

Alceste på Det Kongelige Teater Gamle Scene - synopsis

Alceste på Det Kongelige Teater Gamle Scene – synopsis

Kompositör och librettist

Musik: Christoph Willibald Gluck|Text: Raniero da Calzabigi efter Euripides tragedi.

Libretto

Här kan du hämta librettot till Alceste på italienska IN ENGLISH ESPANOL

Premiär

Uruppförande: Wien Burgtheater 26 december 1767. Fransk version med text av Leblanc du Rollet. Premiär: Paris, Académie Royale 23 april 1776. Svensk premiär: Stockholm, Operan (Bollhuset) 26 februari 1781.

Akt I

Thessalien, på kong Admetos’ tid. Kongen ligger for døden. Riget og hans folk er grebet af rådvildhed, sorg og det ufattellge ved, hvad død vil sige. Heller ikke kongens hustru, Alceste, kan finde ord, som kan bringe mening i det truende tab af aegtemand, far og konge. Hun opfordrer til fælles bøn. Men Apollonpræsten forøger kun det urolige folks angst med sine ubønhørhge litanier. De arme mennesker føler sig små over for de store guder. Et orakel forkynder nu det umulige: hvis nogen er rede til at dø, vil kongen blive rask.

I det øjeblik træffer Alceste sin beslutning. Hun er rede til at lægge livet bag sig og redde sin ægtemands liv. Dermed trodser hun guderne g deres umenneskelige betingelser.

Akt II

Næste dag.

 

Kongens mirakuløse helbredelse fejres i nærværelse af hans børn, hans folk. De grusomme guder lader også Alceste være med til disse timer. Admetos får at vide, at en undersåt har ofret sig for at redde hans liv. Alceste selv lader ham nu gætte, at det er hende, der har været så offervillig.

Admetos er sønderknust over det, og det Admetos er sønderknust over det, og det også bitre bebrejdelser lyder i kongens ord. Admetos formår i sin fortvivlelse og vrede Admetos tormår i sin fortvivlelse og vrede ikke at erkende Alcestes olier som et kærlignes ikke at få ende. Hun længes nu ligefrem efter døden, som hun er mere end parat til.

Akt III

Nogle timer senere.

Børnene og folket venter på budskabet om, at deres dronning nu bliver revet bort af døden. Man tror ikke længere på mirakler. Således klinger også den almægtige Herakles’ tilsagn klinger også den almægtige HeraKles’ tilsagn om at kæmpe mod underverdenens guder bort, uden ekko.

Endnu engang får Admetos og Alceste hinanden i tale. Hun befinder sig dog ikke længere i den konkrete verden, hun står allerede på dødens tærskel.

Men nu sker miraklet. Alle kæmper for at hente Alceste tilbage til livet: Admetos, Herakles, børnene, folket.

Alles ønske bliver virkelighed. Alceste får livet tilbage, et nyt liv skal begynde. Et liv uden angst for det ufattelige, for guder og præster, der ikke synes at elske menneskene.«

Berättat av Christof Loy

Related posts

Kommentera