Don Giovanni på Det Kongelige Teater Takkelloftet – synopsis

Don Giovanni på Det Kongelige Teater Takkelloftet - synopsis

Don Giovanni på Det Kongelige Teater Takkelloftet – synopsis

Kompositör och librettist

Musik: W.A. Mozart|Text: Lorenzo da Ponte

Libretto

Här kan du hämta librettot till Don Giovanni DEUTSCH ESPANOL

Premiär

Premiär på den 27 oktober 1787 på nuvarande Tyl-teatern i Prag.

Sett föreställningen: 28.3.2012 Den Kongelige Opera Köpenhamn

Handlingen

Er Don Giovanni en indtagende forfører eller en simpel bedrager? Er han en hensynsløs misbruger af andro menneskers følelser, eller er han en oprører, en befrier, en Messias for den frie kærlighed eller en simpel kærlighedsdæmon?

Forestillingen om Don Giovanni og hans tjener Leporello udspiller sig i 50’erne. Den vestlige verden har tabt troen på det gode som bærende princip. Meningsløsheden er begyndt at gnave i det kollektive ubevidste. 1 kunsten vokser absurdismen frem. Og de unge begynder at gøre oprør mod forældrenes strikse moralske rammer, der mere og mere virker som tomme skaller i skyggen af anden verdenskrigs bestialske og endeløse myrderier Opgøret med den borgerlige formalisme, moral og pænhed er på vej. En gryende hedonisme og fanden-i-voldskhed titter frem i sprækkerne af det glansbilledagtige forbrugssamfund som reaktion mod fornuften, de fastlåste kønsroller, familiemønstre og kravet om et stille og roligt liv fra 8 til 16. Rock and roll er på vej… Nu er det individets egne behov, der begynder at komme i højsædet. Troen på og respekten for autoriteter som Gud, Konge og Fædreland kan ligge på et meget lille sted.

I denne periode driver officeren Don Giovanni og hans adjudant Leporello rundt i jagten på endnu en erobring. Don Giovanni har for længst mistet troen på autoriteterne. For ham er det sanseligheden, nydelsen, øjeblikket der tæller. For ham findes der ingen fortid ingen fremtid. Kun ét brændende nu, hvor han prædiker og praktiserer sit friheds- og kærligheds evangelium fritaget for en hver form for ansvar eller hensyntagen.

Som en skyggee af den modbydelige krig lever han blandt unge, rodløse mennesker, for hvem meningsløsheden og længslen efter et liv uden for det borgerlige livs faste rammer er ved at blive et alvorligt problem.

Vi møder ham første gang i et opgør med Donna Anna, en ung kvinde han har forført. Han bærer maske og vil ikke sige sit navn og er egentlig på vej væk, da hendes far, en gammel officer fra anden verdenskrig dukker op. Faren er rasende over, at Don Giovanni har ført hans eneste datter ud i fortabelse. De kommer op at slås, ‘ og Don Giovanni dræber officeren, hvorefter han flygter. Den unge kvinde bliver ulykkelig og beder sin tilkommende, musikeren Don Ottavio, om at hævne sin far.

Don Giovanni fortsætter sin søgen efter nye unge piger og på sin vej møder han Donna Elvira, som han har haft et forhold til i tre dage – hvilket er lang tid for Don Giovanni. Elvira, der er dybt ulykkelig over at været blevet foriadt, leder efter Don Giovanni for at få ham tilbage. De mødes, og han formår ved hjælp af sin adjudant at smyge sig fri af hendes ønske om et fast forhold.

Derpå dukker Don Giovanni op til et bryllup, hvor han forsøger at forføre den unge brud, Zerlina. Det lykkes næsten, men han afbrydes af Elvira, der advarer bruden om Don Giovannis moralske mangler.

Donna Anna og Don Ottavio kommer til for at bede Ottavios gode ven, Don Giovanni, om hjælp. Endnu en gang lykkes det Don Giovanni at smulte fra sine handlinger men Anna bliver klar over at den mand hun netop bad om hjælp, var den mand, der dræbte hendes far.Nu må Ottavio træde i karakter og dræbe ham. Men Ottavio er i tvivl. Kan hans ven virkelig have gjort det?

De mødes alle til en fest hos Don Giovanni, hvor Anna, Ottavio, og Elvira vil gribe Don Giovanni på fersk gerning, så hele verden kan se, hvad han er for én. I sidste øjeblik lykkes det nok en gang Don Giovanni at smutte ud af bagdøren.

Nu forsøger adjudanten Leporello at gøre oprør mod Don Giovannis livsstil, men overtales med penge til at fortsætte. Don Giovanni får Leporello til at forføre Elvira, så han selv kan forføre Elviras anstandsdame.

Den forsmåede brudgom, Masetto dukker op for at dræbe Don Giovanni som hævn for hvad han har gjort mod hans elskede Zerlina. Don Giovanni snyder ham og slipper væk, Masetto forenes med Zerlina.

Ottavio, Anna, Masetto, Zerlina og Elvira fanger Leporello forklædt som Don Giovanni. De tror de kan få deres hævn. Men da de opdager at det er Leporello, bliver de i tvivl: Hvem gør hvad her? Hvornår er det Don Giovanni, der er på spil, og hvornår er det Leporello forklædt som Don Giovanni? Det lykkes Leporello at undslippe.

Don Giovanni mødes ved et tilfælde med Leporello på en kirkegård. Her ser de en statue af den officer som Don Giovanni dræbte. Den taler. Don Giovanni inviterer statuen til middag.

Till middagen kommer Elvira uanmeldt ind og beder Don Giovanni om at ændre sit liv og blive et bedre menneske. Giovanni nægter og forsøger at forføre Elvira. Middagen for den døde officer løber af sporet – og Don Giovanni ender med at brænde op… i helvede? Eller i sin egen lidenskabs flammer?

Tilbage står alle de andre. Hvad nu? For selvom Don Giovanni har efterladt en smule af sin passion i dem aile, er det alligevel, som om det hele er lidt tomt…

Af Ebbe Knudsen.

Related posts

Kommentera