Mogens Gert Hansen – tenor

 

kongeligeoperakor2
Den Kongelige Operakor

Mogens Gert Hansen – tenor

Mogens Gert Hansen är 1:e tenor i Den Kongelige Operakör i Köpenhamn

Det Kongelige Operakor består af 40 sangere nogenlunde ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Til store korforestillinger som for eksempel operaer af Wagner udvides det faste kor med en lang række assistenter.

Der er operakor med i hovedparten af operarepertoiret, og korets medlemmer øver om dagen og medvirker i forestillinger om aftenen – ofte flere forskellige forestillinger skiftevis.

Der skal kunne synges på et hav af forskellige sprog blandt andet tysk, fransk, engelsk, italiensk, russisk og tjekkisk. Sangerne i operakoret har tit flere forskellige roller i løbet af bare en enkelt forestilling.

Det anmelderroste Kongelige Operakor er blevet kaldt et af verdens bedste operakor.

Operakoret i praksis

Det er saft og kraft, der kendetegner Det Kongelige Operakor, når de 40 sangere åbner for de musikalske sluser. Operakorets sangere viser aften efter aften deres kunstneriske formåen, deres forvandlingsfærdigheder fra én rolle til en anden og deres glæde ved at stå på de skrå brædder som skuespillere.

Rollerne er mange, og det kan i sig selv være lidt af et kunststykke at nå de mange forvandlinger, der kan være på en aften – både hvad angår kostumeskift, men også det at leve sig klangligt og psykologisk ind i de mange skiftende roller.

Operakoret varierer i størrelse alt efter forestilling. De mindste kor kræver kun 20 sangere, men forekommer meget sjældent i operarepertoiret. I Det Kongelige Teaters opsætning af Verdis Aida i 2005 var operakoret derimod forstærket med sangere udefra, så koret talte 80 sangere på scenen – og det på én gang.

Operakoret har stor betydning for totalindtrykket af musikdramaet, og i langt de fleste operaer forekommer et operakor. Korpartierne er et musikalsk og dramatisk virkemiddel – nogle gange fungerer koret som opposition til hovedpersonerne, for eksempel som en oprørsgruppe og andre gange bakker de op om en stor fest i rollen som forventningsfulde festdeltagere. Operalitteraturen gør oftere brug af mandlige operakorsangere end kvindelige, fordi der i mange operaer bruges soldater, politibetjente, tjenere, sømænd, etc. – erhverv, som tidligere i historien blev regnet for maskuline erhverv, og derfor er disse korpartier komponeret for herrekor.

Det Kongelige Operakor har egen prøvesal i Operaen på Holmen. I det daglige ledes sangerne af en korsyngemester, som har til opgave at indstudere korsangernes repertoire. Under forløbet samarbejder korsyngemesteren med orkesterdirigenten, for at sikre et fælles musikalsk og kunstnerisk udtryk. Under en forestilling sker det, at Operakoret står bag kulisserne og synger. Her kan de ikke se orkesterdirigenten, så korsyngemesteren placerer sig bag kulisserne og dirigerer synkront med orkesterdirigenten via en TV-skærm.

At blive sanger i Det Kongelige Operakor kræver ikke alene et højt kunstnerisk niveau, men også, at man er i stand til at beherske et operarepertoire, der strækker sig fra barokken over wienerklassik til romantikkens dramatiske operaer og frem til værker inden for ny kompositionsmusik. Det meget alsidige repertoire synges på originalsprog særligt italiensk, tysk, engelsk, fransk, russisk og tjekkisk. Undertiden kandiderer nogle af operakorsangerne også til mindre solistroller i en forestilling.

Man bliver ansat i Operakoret via en optagelsesprøve med en jury bestående af 11 medlemmer. Til optagelsesprøven har juryen på forhånd valgt to arier ud, som ansøgeren har forberedt derhjemme, og ved prøven vælger juryen én af arierne til gennemsyngning. Dernæst synger ansøgeren en arie helt efter eget valg, og sangeren skal også synge to korpassager fra en opera. Sidste disciplin er primavistasang – sang efter noder, men helt uden forberedelse. Det Kongelige Operakor består primært af konservatorieuddannede sangere, men også af sangere, som har gjort professionel karriere via sangstudier hos privatlærere. Pensionsalderen er 56 år.

Länktips

 

Den Kongelige Operakor

 

Sammanställt av Mogens H Andersson



Related posts

Kommentera