Trubaduren med Den Jyske Opera – synopsis

Trubaduren med Den Jyske Opera - synopsis

Trubaduren med Den Jyske Opera – synopsis

Kompositör och librettister

Musik: Giuseppe Verdi|Text: Salvatore Cammarano och Leone Emanuele Bardare, efter Gutiérrez

Libretto

Här har du en länk till librettot till Trubaduren på italienska DEUTSCH IN ENGLISH ESPANOL

Premiär

Premiär på Teatro Apollo i Rom den 19 januari 1853.Sett föreställningen: 27.10.2011 Jyske Opera gästspel på Den Kongelige Opera, Gamle Scene

1. akt. Duellen

Ferrando, officer i Grev Lunas hær, holder vagt på grevens slot. Ferrando fortæller historien om hvordan en gammel sigøjnerkone blev dømt af grevens far for at have forhekset hans lille søn og brændt på bålet. Historien fortæller også, at sigøjnerskens datter som hævn bortførte den lille søn og kastede ham på det samme bål. Den gamle greve fik før sin død en forudanelse om, at sønnen stadig levede og fik sin anden søn til at sværge, at han ville lede efter sin bror.

 

Greven, som aldrig har fundet sin bror, er forelsket i adelsdamen Leonora. Hun derimod elsker trubaduren Manrico, der hver aften synger til hendes balkon.

Leonora betror sin fortrolige Ines om sit første møde med Manrico, men Ines advarer hende mod trubaduren, som hun mener må være et dårligt varsel. Men Leonora afviser Ines. Den kærlighed hun føler i hjertet kan ikke udslettes. Grev Luna beslutter i sit begær efter Leonora at opsøge hende, men overværer i stedet, hvordan Leonora mødes af trubadurens sang og kaster sig i hans arme. Greven brænder af raseri og kræver, at Manrico fortæller, hvem han er. Greven indser, at Manrico ikke kun er hans rival i kærlighed, men også i krig og udfordrer ham til duel. De to mænd kæmper, mens Leonora gribes af rædsel.

2. akt. Sigøjnersken

Sigøjnersken Azucena fortæller en forfærdelig historie om en kvinde, der føres til et bål, mens en hadefuld mængde råbende ser til. Manrico er Azucenas søn og undrer sig over historien, som han ofte har hørt, men aldrig forstået. Nu beder han sin mor om forklaring, og hun fortæller om den gamle greves dom og hendes mors brænding på bålet. Hun fortæller også om, hvordan hun selv i hævn røvede grevens søn for at kaste ham på bålet, men i vanvid kastede sit eget barn på bålet. Manrico forvirres over, om han så er Azucenas søn, og hun forsikrer ham, at hun er hans mor, som har plejet ham, da han var såret i kamp.

Leonora, som tror Manrico død, beslutter sig for at gå i kloster. Ved klostret venter Grev Luna i skjul for at bortføre Leonora. Da nonnerne kommer med hende, træder Grev Luna frem og griber hende. Men i det samme dukker Manrico op, og mens greven er rasende over at gense Manrico, er Leonora overrasket og lykkelig. Manrico flygter med Leonora, mens hans mænd holder greven tilbage.

3. akt. Sigøjnerskens søn

Ved slottet Castellor venter grevens soldater på at skulle i kamp, optændte af håb om sejr, berømmelse og rigdom. Greven er derimod optændt af jalousi ved tanken om Leonora i Manricos arme.

Azucena bringes ind, fanget af Grev Lunas mænd. Greven udspørger hende, og hun forklarer, at hun leder efter sin søn. Greven udspørger hende med mistanke om, at hun kender til historien om den gamle greves søn, der blev bortført. Det nægter Azucena, men Ferrando genkender hende som den kvinde, der tog barnet og smed det på bålet. Greven beordrer hende fængslet, og i angst kalder hun på sin søn Manrico. Da greven hører dette, forstår han, at han har gjort et kup: Ved hjælp af moderen kan han lokke Manrico til sig og både vinde Leonora og hævne sin dræbte bror.

På slottet venter Manrico og Leonora på at blive gift. Vennen Ruiz fortæller Manrico, at moderen er blevet taget til fange. Han sammenkalder sine mænd for at komme hende til undsætning. Forsøget mislykkes, og også Manrico tages til fange.

4. akt. Ofret

Leonora føres i nattens mørke til det tårn, hvor Manrico efter kampen holdes fanget. Hun beder vinden om at bære hendes bønner ind til ham, imens en bøn lyder fra kapellet. I cellen tager Manrico afsked med livet og med Leonora. Grev Luna kommer, og fra sit skjul hører Leonora, hvordan han dømmer Manrico til henrettelse og Azucena til bålet. Hun kaster sig for hans fødder og beder om nåde for Manrico og lover at betale den højeste pris: Sin kærlighed. Grev Luna indvilger, fryder sig over sit held og afbryder henrettelsen. Imidlertid har Leonora taget gift, for hun vil hellere dø end leve med Grev Luna.

I fængslet sidder Manrico og Azucena og venter på deres dom. Azucena plages af mindet om sin mors død på bålet. Leonora kommer til fængslet for at fortælle Manrico, at han er fri og skal flygte med det samme. Manrico indser, at Leonora har indgået en handel med grev Luna og lovet sig til ham. Han bliver rasende af jalousi. Han forbander Leonora, men i det samme virker den gift, hun har taget, og hun dør i hans arme. Manrico erkender hvilket offer, hun har bragt for hans skyld. Greven kommer tidsnok til at se Leonora dø i Manricos arme og indser, at hun har narret ham. Han beordrer Manrico henrettet, men i det øjeblik Manrico dør, råber Azucena: ”Han var din broder. Moder, du er hævnet”. Greven forstår da med gru, hvad han har gjort.

Related posts

Kommentera