Copenhagen Operafestival 30 juli – 9 augusti

Copenhagen Operafestival 30 juli - 9 augusti
Copenhagen Operafestival 30 juli – 9 augusti

Copenhagen Operafestival 30 juli – 9 augusti

INTERNATIONALE TRÆKPLASTRE, ET DANSK SUPERTALENT, POP OP-OPTRÆDENER LANGT FRA ALFARVEJ OG EN TYST OPERA OM OVERGREB I FAMILIEN…

CPH OPERA FESTIVAL MELDER ALT PARAT TIL SOMMEREN 2017 – OG FORBEREDER SIG PÅ EN AMBITIØS FREMTID.

Den står på nye stjerner, nye formater, nye håb, nye farver, nye eksperimenter og nye byrum, når CPH OPERA FESTIVAL fra 30. juli til 9 august vibrerer ud i gader, ind i øregange og ned i maver på så mange som overhovedet muligt.

Den niende københavnske operasommer siden premieren i 2009 bliver den første med Peter Lodahl i spidsen. Og han har visse ambitioner, han gerne vil have indfriet:

Festivalens DNA har altid været at øge operaens tilgængelighed. På de to forgangne festivaler rundede vi begge gange 20.000 publikummer i et noget nær perfekt miks af betalende og gratister, og den fremgang går vi efter at fortsætte ved at appellere bredere såvel som smallere – og ved at hæve kvaliteten et nøk. Vi skal blive endnu bedre til at finde vej til folk, der ikke normalt er disponeret for vores elskede genre, siger den nye kunstneriske leder.

SCOOPS  I BØRSSALEN

Siden direktørskiftet i november i fjor har Peter Lodahl, der fortsat selv er et efterspurgt tenornavn i udlandet, haft travlt med at netværke. Backstage og i operahusenes øvesale – fordelt over tre kontinenter.

Jeg kan se, at det af og til betaler sig at tage en uformel sludder med mine sangerkolleger, når vi er gået af scenen og køler ned igen. De får lyst til at besøge vores festival og vores by, selvom vi ikke nødvendigvis kan lønne dem, som de plejer at blive lønnet, forklarer han.

Lobbyindsatsen bærer allerede frugt. Blandt højdepunkterne på årets festivalprogram er således nyskabelsen Star Recital – en serie, hvor tre internationale trækplastre, endda med stærkt opadpegende karrierepile, leverer intime solokoncerter i den uforlignelige Børssal på Slotsholmen. Ud over den tyske sopranstjerne Christiane Karg og den sydafrikanske tenorcharmør Levy Sekgapane er der fundet plads til 26-årige Elsa Dreisig, der i fjor vandt Plácido Domingos verdensomspændende Operalia-konkurrence. Sopranen har hidtil sunget sig under den hjemlige radar, men hun er ikke desto mindre halvt dansk-halvt fransk, og det synes derfor oplagt at hylde hende som Årets unge operatalent, når hun lægger vejen forbi til to optrædener.

Elsa, Levy og Christiane er alle scoops, som bliver svære at overgå på vores breddegrader i 2017. Men vi er forhåbentlig kun lige begyndt at tiltrække topnavne, og vi har en del planer også for de kommende år. Både når det kommer til publikumsmagneter, og når det kommer til at kunne præsentere nyskabende værker med folkeligt potentiale, siger festivaldirektør Peter Lodahl.

 

DRAMAER I PRIVATEN

Af øvrige nyskabelser skiller ikke mindst Silent Zone sig ud på årets program – og det på sin helt egen og forknytte facon. Kammeroperaen er skrevet og komponeret af danske Louise Alenius Boserup, der inviterer publikum uhørt tæt på, når en samspilsramt familie ruller traumer og tabuer ud i en lejlighedslignende scenografi.

Har man ikke fået nok af soveværelser, er Il Letto (The Bed) et andet stærkt bud på en anderledes operaoplevelse. Det britiske kompagni Helios Collective har skabt forestillingen om operakomponisten over de fleste, Giacomo Puccini, om hans hang til skørtejægeri og musikken inspireret heraf – oplevet gennem den skinsyge hustrus formørkede øjne.

 

OPERA-UDBRINGNING

En anden CPH Opera Festivalgenganger – pop op-formatet Operacyklen – hjuler københavnerne i møde på Sundbyvester Plads, i Enghave Parken, i Valby Parken og i Tivoli, hvor man kvit og frit kan opleve Leoncavallos alt for glemte Bajadser folde sig ud med medbragte kulisser, klovnerier og kærlighedsforviklinger.

Ved Torvehallerne trækker den ene af CPH Opera Festivals to stationære udendørsscener, Wilhelm Scenen, fra den årle morgenstund hundredvis af sanglystne københavnere til, og ud på formiddagen er der COF-Talk med kunstnerinterview og smags- prøver på nogle af regionens mest lovende sangere.

Får man lyst til at se og høre mere, byder de selvsamme aktører på egentlige koncerter, når det først på aftenen bliver tid til COF-Vocal.

 

GENKENDELIGHED  PÅ OFELIA

Det bliver også fra Wilhelm Scenen, at Star Shaping

– coaching-lektioner med den mest eftertragtede stemmetræner netop nu, Gregory Lamar fra New York City – hjælper en række udvalgte sangprofiler med at blive endnu dygtigere.

Hvem ved? Med lidt held får nogle af dem lov til  at indtage Ofelia Plads’ imposante og vandvendte scene om et år eller to. Her graves der i operaens symfoniske skatkammer med opførelse af den franske operaklassiker Lakmé fredag, kongeligt krydret italiensk potpourri med Viva l’Opera lørdag og Parade- koncerten med festivalhøjdepunkter søndag.

 

Og dertil kommer et væld af opførelser og værker, som ligger et sted imellem det allermest moderne og det allermest traditionelle. Vi kommer virkelig omkring. Både i musikken og i byen, siger Peter Lodahl.

 

OM CPH OPERA FESTIVAL

  • Festivalen blev stiftet i 2009 som Copenhagen Opera
  • I fjor havde festivalen godt 000 gæster, heraf 6.000 betalende.
  • Det vurderes desuden, at op mod 000 danskere fik opera-oplevelser via tv, radio og sociale medier.
  • I 2016 overtog Peter Lodahl ledelsen fra  Michael
  • Festivalen løber i år over 11 dage – fra 30. juli til 9.
  • På CPH Opera Festival 2017 kan man opleve opera i mindst 25
  • Flere af formaterne spiller på byens rum og møder – helt i tråd med egen eksistensberettigelse – københavnerne uden for de traditionelle koncertrammer.

 

  • I perioden 30. juli til 9. august fordeler CPH Opera Festivals i alt 80 begivenheder sig på 15 forskellige steder i

 

ÅRETS PLAKAT

Årets plakat er lavet af en af Danmarks førende samtidskunstnere, bybarnet John Kørner. Originalmotivet hedder Music in the Sun og er blevet plakatdimensioneret med hjælp fra grafiker Maria Hagerup.

ÅRETS HÆDERSPRIS – BONNA SØNDBERG

Bonna Søndberg tildeles prisen som en påskønnelse af et gennemført unikt talent. Hun debuterede sensationelt på Det Kongelige Teater i 1957 som Amelia i Verdis Maskeballet, og derefter gav hun publikum store oplevelser med vidunderligt stemmemateriale, dramatisk sans og scenekarisma. Hun var og er en sand scenepersonlighed, der kunne have erobret verden uden for Danmark. I stedet valgte Bonna at lægge sin karriere her i landet – nøjagtig som kongelig kammersanger Ib Hansen, der blev hendes partner i flere produktioner.

Da Benjamin Britten fik Leonie Sonnings Musikpris i 1968, gav han prompte buketten videre til Bonna Søndberg som tak for hendes præstation i operaen Skruen strammes.

(Motivation ved Per Erik Veng, medlem af festivalens advisory board)

 

ÅRETS OPERATALENT – ELSA DREISIG

Elsa Dreisig (f. 1991) er halvt dansk-halvt fransk og har studeret på operaskolen i Lyon. I 2016 vandt hun Placido Domingos verdensomspændende Operalia- konkurrence, og i en alder af 26 år er hun booket til langt ud i fremtiden til nogle verdens største scener.

På operafestivalen optræder Elsa solo som en del af Star Recital-serien i Børssalen – og som en del af programmet til Paradekoncerten søndag på Ofelia Plads.

 

Läs mer på COF:s nya hemsida här 

 

TAK TIL …

CPH Opera Festival 2017 gennemføres med støtte fra 15. Juni Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Bikubenfonden,   Dansk  Komponistforening,

Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond, Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvalt- ning, Nordea-fonden, Odense Kommune, Statens Kunstråd, Toyota Fonden, Tuborgfondet og Wilhelm Hansen Fonden.

Samarbejdspartnere er Reputation, Foreningen Ofelia Plads, Det Kongelige Teater, DR,Dansk Erhverv, Nimb Bar.

Yderligere tak til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, DR K, Helios Collective, Københavns Musikteater, Malmö Opera, MGK Frederiksberg, Mattsson & McGehee, Operaakademiet, Pin-Upera, Stelton, Strömma Danmark A/S, Tivoli og Torve- hallerne KBH.

 

CPH Opera Festival er optaget i EFFE – Europe for Festivals, Festivals for Europe.

Related posts