Den Jyske Operas Danske serie får fortsat stötte

Den Jyske Operas Danske serie får fortsat stötte

Den Jyske Operas Danske serie får fortsat stötte

Den Jyske Operas Danske serie får fortsat fondsstøtte til yderligere tre danske operaer i de kommende sæsoner. Den Jyske Opera har modtaget generøs støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til at fortsætte Den Danske Serie med yderligere tre operaer. Med Den Danske Serie lukker Den Jyske Opera op for den danske musikhistories rigdom med glemte operaskatte såvel som et nyskrevet værk om et af dansk histories glemte kapitler.

”Vi glæder os til at opføre flere operaer af danske komponister fremadrettet og takker for den generøse støtte. Siden slutningen af 1500- tallet er der blevet komponeret mere end 90.000 operaer. Kun omkring 60 af dem opføres regelmæssigt – og et fåtal er danske. Med Den Danske Serie udfolder og fejrer Den Jyske Opera rigdommen i dansk kultur og søger mod at udvide forståelsen af danskernes egen nationale arv.” – Operachef Philipp Kochheim

 

Støtte til kulturbærende arbejde

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har støttet de første tre operaer i Den Danske Serie og har valgt igen at støtte Den Jyske Operas kulturbærende arbejde med at opføre yderligt tre danske operaer de kommende sæsoner.

Operaer i Den danske Serie

Den Danske Serie åbnede med August Ennas Kleopatra , der i foråret 2019 kunne opleves på turné hele landet. I august 2019 opførtes Skandinavienspremieren på Paul August von Klenaus Michael Kohlhaas i Musikhuset Aarhus.

Tredje opera i Den Danske Serie er Poul Schierbecks eneste opera Fête galante , der opføres for første gang i 60 år i foråret 2021.

Til august 2021 får Karsten Fundals nyskrevne opera Inkognito Royal verdenspremiere i Musikhuset Aarhus, hvor de mystiske omstændigheder om Kong Frederik d. 8.s død i 1912 fortolkes på scenen.

De næste to operaer i Den Danske Serie, som publikum kan opdage eller genopdage, offentliggøres i henholdsvis november 2021 og 2022.

Läs mer

Den Jyske Opera