Det Kongelige Teater aflyser forestillinger t o m 31.7

Det Kongelige Teater aflyser forestillinger t o m 31.7

Alle indendørs og udendørs forestillinger samt aktiviteter aflyses til og med 31. juli. Berørte publikummer kontaktes direkte. I lyset af regeringens udmeldinger 6. april har Det Kongelige Teater aflyst alle forestillinger og publikumsvendte aktiviteter frem til 31. juli (resten af sæson 2019/20). Dette inkluderer også Sommerballet og Opera i det fri over hele landet inklusive de planlagte opførelser af disse i august. Rundvisninger, foyeraktiviteter, udendørs forestillinger og koncerter, gæstespil og turneer er også aflyst frem til 31. juli.

Det Kongelige Teater aflyser forestillinger t o m 31.7

Alle publikummer med billet til de berørte forestillinger vil blive kontaktet direkte af Det Kongelige Teater efter påske. Vores kundeservice er lukket i påsken, men vil åbne for henvendelser igen 14. april kl. 9.00. Vi beder om forståelse for, at der kan være nogen ekspeditionstid i lyset af de mange bestillinger, som skal håndteres.

Aflysningen omfatter også opførelsen af J.R.R. Tolkiens Hobbitten i Dyrehaven i maj/juni 2020. Hobbitten udskydes med et år, således at Hobbitten får premiere 21. maj 2021 i Dyrehaven og ved Moesgaard i Aarhus 20. maj 2022.

Publikum med billet til Hobbitten i 2020 eller 2021 har automatisk billetter til året efter og kan gebyrfrit skifte til evt. anden dato i spilleperioden. Hvis der er publikum, som ikke længere ønsker at bruge deres billetter, vil teatret naturligvis refundere dem. Alle vil blive kontaktet af teatret efter påske – også her beder vi om forståelse for, at der kan være nogen ekspeditionstid i lyset af de mange bestillinger, som skal håndteres.

Det har været nødvendigt både at udskyde forestillingerne i 2020 og i 2021 for at minimere de meget store økonomiske konsekvenser i denne situation, da eksempelvis den fysiske produktion til Dyrehaven allerede er meget langt fremskreden.

Det Kongelige Teater tilbyder hele Danmark en vifte af gratis digitale oplevelser på www.kglteater.dk/xtra, hvor publikum både kan få indblik i teatrets arbejde, møde vores ansatte, bruge digitale skolematerialer og streame hele opførelser af ballet, opera, skuespil og koncerter.

Vi glæder os til, at vi kan ses igen i vores sale og på scener i hele Danmark.

Mer att läsa