Eugen Onegin på Den Kongelige Opera – synopsis

Eugen Onegin på Det Kongelige Teater Operaen i Köpenhamn - synopsis Eugen Onegin på Det Kongelige Teater Operaen i Köpenhamn - synopsis

Förslaget att komponera en opera baserad på Pusjkins roman kom från operasångerskan Elizaveta Lavrovskaja i maj 1877. Först ansåg Tjajkovskij att handlingen var tämligen banal, men han insåg snart dess meriter och skapade snabbt scenerierna för att kunna börja komponera. Han använde verser direkt ur romanen och valde ut känslosamma scener, därav undertiteln: “lyriska scener”. Operan är episodisk och har ingen sammanhållen berättelse, utan förmedlar glimtar ur Eugen Onegins liv. Detta kunde Tjajkovskij tillåta sig, eftersom han visste att publiken väl kände till Pusjkins roman och kunde fylla i tomrummen. Operan påbörjades i Ryssland och avslutades vid badorten San Remo vid Medelhavet 1878. Våren 1878 bodde Tjajkovskij ensam på fru von Mecks gods, Brilov, och en afton spelade han i sin ensamhet igenom operan. Han har senare berättat:

“Tonsättaren var den ende åhöraren. Jag skäms över att erkänna att åhöraren var rörd till tårar och att han gav tonsättaren tusen komplimanger.”

I. del

Änken fru Larina sidder i haven på sit gods samnen med den gamle amme Filipjevna. De mindes deres ungdoms drømme, mens Larinas døtre Olga og Tatjana synger en længselsfuld kærlighedssang.

Det er fyraften, og godsets bønder fortæller, at høsten er i hus. Den muntre Olga og fru Larina danser til bøndernes sang, mens den mere verdensfjerne Tatjana ser til. Olga driller Tatjana med, at hun er alt for optaget af sine bøger og sin drømmeverden.

Olgas forlovede Vladimir Lenskij kommer på besög og præsenterer sin ven fra Skt. Petersborg,Eugen Onegin. Lenskij erklærer Olga sin kærligled, mens Tatjana og Onegin spadserer i haven.Onegin undrer sig over, hvordan Tatjana kan holde ud at leve på landet.

Om aftenen fortæller Tatjana Filipjevna, at hun har forelsket sig hovedkulds i Onegin. Da hun er alene, beslutter hun sig for at skrive til Oneging erklære ham sin kærlighed. Ved daggry beder hun Filipjevna om at få brevet bragt til Onegin.

Onegin har været i byen hele natten, da han modtager brevet. Han tager til fru Larinas hus for at tale med Tatjana, og med sig har han et helt kor af letlevende damer. Tatjana er chokeret, og det blier ikke bedre, da Onegin fortæller hende, at han ikke er interesseret i ægteskab. Han tilbyder sin broderkærlighed i stedet, og formaner Tatjanam at holde lidt mere på sine følelser i fremtiden.

Det er Tatjanas navnedag, og der er stor fest. Lenskij har trukket den modvillige Onegin med, og Onegin danser med Tatjana, for derefter at ville forlade festen. Lenskij og Olga overtaler ham dog til at blive, og for at irritere Lenskij lægger Onegin an på Olga, der ikke er helt afvisende. De bhver afbrudt af den gamle fransklærer Triquet, der synger en sang til ære for Tatjana, og først bagefter kan Lenskij konfrontere sin ven. Det ene ord tager det andet, og Lenskij udfordrer Onegin til duel.

2. del

Näste morgen venter Lenskij på Onegin, mens han tænker på, at han måske aldrig skal se sin elskede Olga igen. Onegin dukker op, og de fortryder begge i deres stille sind, at så lille en uenighed skulle blive så alvorlig.

Et skud falder, og Onegin står sønderknust tilbage med den døde Lenskij.

Der er bal i Fyrst Gremins fornemme hus i Skt.Petersborg. Onegin er blandt gæsterne, træt af sit indholdsløse liv. Da fyrsten og hans hustru slutter sig til selskabet, genkender han Tatjana.Gremin betror Onegin, hvor lykkelig han er i sit ægteskab. Onegin må rystet indse, at Tatjana er kvinden i hans liv.

Senere mødes Onegin og Tatjana. Onegin erklærer hende sin kærlighed, og bønfalder hende om at løbe bort med sig. Selvom Tatjana stadig elsker Onegin, vil hun ikke svigte Gremin, og Onegin må gå der fra med uforrettet sag.

Upphovspersoner

Musik: Peter Tjajkovskij| Text: Peter Tjajkovskij och Konstantin Sjilovksij efter Alexandr Pusjkins versroman Eugen Onegin