Holger Bruusgaards legat utdelat 2020

Holger Bruusgaards legat utdelat 2020 Fra venstre Emma Steele, Alexander Øllgaard og Nina Sveistrup Clausen. Foto: Hidekazu Uno
76 / 100

Holger Bruusgaard var baryton og ansat på Det Kongelige Teater i en lang årrække, hvor han blev udnævnt til Kongelig Kammersanger. Han forlod Det Kongelige Teater i 1938, og da hans hustru året efter døde, trak han sig helt tilbage fra musiklivet. Ægteparret efterlod sig ved testamente en stor formue til kommende generationer af musikere og sangere, kaldet ’Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat’. Legatet uddeles én gang årligt til to kunstnere. I fundatsen står, at renterne skal deles mellem en musiker med udviklingsmuligheder fra Det Kongelige Kapel og en ung sanger, hvor der tages mest muligt hensyn til stemmens skønhed.

Holger Bruusgaards legat utdelat 2020

Nina Sveistrup Clausen, sopran

Nina har i en årrække været medlem af Det Kongelige Operakor, men er i disse år ved at etablere sig som solist i koloratur rollefaget, både i Danmark og internationalt. Hun har de senere år kunnet opleves blandt andet på Det Kongelige Teater som Sidi i Kuhlaus opera Lulu, og i rollen “Dhia/una Geisha” i Mascagni’s opera Iris med Berliner Operngruppe. Aktuelt kan hun på Det Kongelige Teater opleves som en ond, ond Nattens Dronning i Mozarts opera Tryllefløjten. Ninas stemme er stærk, smuk og teknisk træfsikker, og hun har et markant nærvær på scenen.

Kgl. Koncertmester Emma Steele, violinist

Emma har siden 2017 været fastansat som koncertmester i Det Kongelige Kapel. Hun er oprindelig fra Chicago i USA, er uddannet fra blandt andet Curtis Institute, og har vundet et væld af priser i internationale solistkonkurrencer.

Som en særdeles aktiv kammermusiker har hun, udover hyppig deltagelse i kapellets egen kammermusikserie, grundlagt Dahlia strygetrioen og den årligt tilbagevendende Equinox kammermusik festival.

Som kollega er Emma venlig og seriøs i arbejdssituationen, men med et gnistrende nærvær i sit spil.

Om Holger Bruusgaards legat.

Holger Bruusgaard blev født i Mellerup ved Randers 11. oktober 1884. Den unge Holger nåede både musik-, kunst- og teaterstudier i København inden sit 25. leveår, så hans forældre, moderen Katrine og faderen murermester Chresten Bruusgaard, må formodes at have oplevet sønnens succes på operascenen.

Forældrene døde begge, da han var 43 år, hvor han for længst var blevet ansat på Det Kongelige Teater og havde succes som en af Danmarks fremmeste sangere. Han kastede med sin smukke klang glans over roller som Wolfram i Wagners Tannhäuser, Escamillo i Bizets Carmen, Ford i Verdis Falstaff, Papageno i Mozarts Tryllefløjten samt mange andre store baryton-partier.

Holger Bruusgaard

Holger Bruusgaard blev udnævnt til Kongelig Kammersanger i 1936. Han forlod Det Kongelige Teater i 1938, og da hans hustru året efter døde, trak han sig helt tilbage fra musiklivet. Men ægteparret efterlod sig ved testamente en stor formue til kommende generationer af musikere og sangere, kaldet ’Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat’.

Legatet uddeles én gang årligt til to kunstnere. I fundatsen står, at renterne skal deles mellem en musiker med udviklingsmuligheder fra Det Kongelige Kapel og en ung sanger, hvor der ”tages mest muligt hensyn til stemmens skønhed”.

Läs mer