Idomeneo med Den Jyske Opera på Gamle Scene

Idomeneo med DJO på Gamle Scene - synopsis Idomeneo med DJO på Gamle Scene - synopsis

Idomeneo var ett beställningsverk för München, där den musikkunnige kurfursten Karl Theodor härskade. Om Mozart dittills inte hade haft någon möjlighet att påverka beställningsverkens innehåll och form, så erbjöd sig för första gången en möjlighet till detta år 1780. Mozarts far, som fungerade som mellanhand, lyckads förmå librettisten Varesco till vissa ändringar. Från sitt förra residens i Mannheim hade kurfursten fört med sig en stor del av sin berömda orkester och några av de bästa sångarna. Mozart fick tillgång till dessa musiker och orkesterns klangkultur, exakta artikulation och frasering påverkade operans helhetskoncept. Mozart var god vän med orkesterledaren Christian Cannabich, medan flöjtisten Wendig och oboisten Camm lovordades av många samtida tonsättare, vilket påverkade utformningen av orkesterstämmorna. Från Mannheim kände Mozart även de båda systrarna Wendling, Dorothea och Elisabeth, som skulle sjunga Ilias och Elettras partier. Tyvärr fanns ingen bas eller baryton i München som lämpade sig för rollen som Idomeneo, så Mozart skrev den för tenoren Anton Raaff och lät Idamante sjungas av en soprankastrat. Inför en privat föreställning i Palais Auersperg i Wien 1786 transponerade Mozart Idamantes parti för tenor, så som partiet brukar sjungas idag, och lade till en duett för Ilia och Idamante och den berömda scenen och rondot med obligat violin “Non temer, amato bene” för Idamante.

Forhistorien – Stridens æble

I den franske tragedie Idomenée, der ligger til grund for Idomeneo, er der en prolog, en samtale mellem to guder, der sætter handlingen i gang og forklarer dens baggrund: Da den trojanske prins Paris bortførte den græske dronning Helena fra Sparta, splittede det guderne. Nogle af dem, især kædighedsgudinden Afrodite, støttede trojanerne i striden, andre støttede grækerne. Kong Idomeneus af Kreta havde været en af den skønne Helenas bejlere, indtil hun blev gift med kong Menelaos af Sparta. Da Helena blev bortført til Troja, og krigen brød ud, havde Idomeneus derfor et personligt motiv til at slutte sig til brødrene Menelaos og Agamemnon på deres hævntogt mod trojanerne. Idomeneus stødte til den græske flåde ved Aulis »med firs skibe med sorte sejl«, beretter Homer i Illaden, og i Aulis blev han sammen med kong Odysseus meddelagtig i en forbrydelse: Som øverste krigsherre ofrede Agamemnon sin datter Ifigenia til gudinden Artemis for at skaffe flåden medvind på færden til Troja. Som fölge af denne ofring og grækernes senere krænkelse af templer efter Trojas fald forfulgte gudernes vrede Agamemon, Odysseus og Idomeneus på vejen hjem fra Troja. Aganemnon blev ved hjemkomsten til Mykene dræbt af sin hustru Klytaimnestra, hvorefter deres børn, Elektra og Orestes, dræbte deres mor for at sone drabet på deres far. Efter drabet flygtede Elektra, hærget af furier og dæmoner, til Kreta. Odysseus måtte flakke om i det græske øhav i mange år,og Idomeneus måtte under en storm på havet love Posedion, at han ville ofre det første levende væsen, han mødte når han kom i land på Kreta.

1. akt

Den trojanske kongedatter Ilia er ramt af to ulykker. Hun mistede sit fædreland og det meste af sin slægt, da grækere efter års belejnng erobrede og ødelagde Troja. Og hun har forelsket sig i en græker: Kongesønnen Idamante fra Kreta frelste hendes liv; hun skylder ham respekt, men det piner hende at indrømme, at hun elsker ham. Idamante frigiver Ilia og de andre trojanske krigsfanger på Kreta for at skabe fred og udsoning. Han elsker Ilia og sørger over hendes tilsyneladende afvisning.

Den græske kongedatter Elektra bebrejder Idamante, at han svigter sit fædreland ved at sætte fangerne fri. Hun elsker Idamante og frygter hans kærlighed til Ilia. Elektra er ligesom Ilia på fremmed grund; efter drabene på hendes forældre hjemme i Mykene, flygtede hun til Kreta, men hun føler sig stadig forfulgt af furier og dæmoner. Da kongens rådgiver,Arbace, bringer bud om, at Idomeneus er omkommet på havet, eksploderer hendes raseri: Nu vil Idamante blive konge og ægte Ilia.

Ved kysten kan man stadig høre de skibbrudne søfolks nødråb. Men Idomeneus stiger uskadt i land. Idamante nærmer sig, og de genkender med besvær hinanden efter fadeens langvarige fravær. Idomeneus, der har lovet havguden at ofre den første, han møder på Kreta, vender sig bort i rædsel, og Idamante sørger over sin fars tilsyneladende afvisning. Men folket hylder Idomeneus og de hjemvendte krigere og lovsynger Poseidon.

2. akt

Idomeneus betror sig til Arbace, som råder ham til at sende Idamante bort fra Kreta; han skal ledsage Elektra hjem til hendes fædreland. Ilia opsøger kongen og lader forstå, at hendes »bitterhed har båret søde frugter«: hun har accepteet Kreta som sit hjem og Idomeneus som sin far. Kongen indser fortvivlet, at guden i virkeligheden kræver tre ofre,Idamante, Ilia og ham selv. Han slap levende fra stormen på havet, men hans hjerte er nu tæt på skibbrud. Han håber at dø inden ofringen af Idamante.

Elektra udtrykker sin kærlighed til Idamante og glæder sig over, at han skal rejse med til hendes hjemland: Fjernt fra Kreta og Ilia vil det være lettere at erobre hans hjerte.

Ved havnen. Havet er roligt, og alt ånder fred. Idomeneus ordrer sin søn til at tage af sted, men Idamante er fortvivlet over at skulle forlade Ilia og sin far. De tager afsked med hinanden, men da bryder en voldsom storm løs, vandene stiger, skibene bliver ødelagt, og et frygteligt havuhyre stiger up på land. Folket kræver at få at vide, hvem der er skyld i gudernes vrede, og Idomeneus står frem. Han tilbyder sig selv som offer i stedet for Idamante og anklager guderne som han kalder barbariske og uretfærdige. Folket står rædselsslagne tilbage, mens havet stiger.

3. akt

Ilia og Idamante erklærer hinanden deres kærlighed. Men i Ilias hjerte er stadig tynget af sorg, Idamante sørger stadig over sin fars afvisning, Elektra raser stadig af jalousi, og Idomeneus ønsker stadig, at guderne vil dræbe ham i stedet for Iamante. Arbace beder kongen om at hjælpe Kretas folk der hærges af uvejret og uhyret.

For øjnene af folket kræver Ypperstepræsten, at kongen röber, hvem det lovede offer er. Kun dette kan frelse Kreta fra uhyrets hærgen. Idomeneus tilstår, at han har svoret at ofre Idamante. Folket svarer med rædsel, ærefrygt og medfölelse; Ypperstepræsten beder himlen om at spare den uskyldige.

I Poseidons tempel gør man klar til offerhandlingen. Idomeneus beder til guderne og angrer sine gerninger, men templets præster er ubøjelige. Da meldes det, at Idamante har dræbt uhyret i kamp. Idomeneus frygter, at dette kun vil øge gudernes vrede. Idamante tilbyder sig som offer i templet og Idomeneus hæver sværdet over ham, men Ilia styrter ind og tilbyder sig som offer i stedet for Idamante. Jorden skælver, og en stemme, Oraklet, forkynder, at kædigheden har sejret. Hvis Idomeneus abdicerer og overlader magten til Idamante og Ilia, vil guderne tilgive Kreta. Alle glæder sig over dette mirakel. Kun Elektra står tilbage med sin vrede og uforsonlige hævntørst. Hun smelter sammen med de furier og demoner, som har forfulgt hende siden drabene på hendes forældre i Mykene.

Upphovspersoner

Musik: W A Mozart|Text:Abbé Giambattista Varesco, efter Antoine Danchet och André Campra

Libretto