Messias synopsis

Messias synopsis Messias på Det Kongelige Teater Gamle Scene - synopsis

Messias (HWV 56) er et engelsk oratorium i tre dele, som blev komponeret af barok-komponisten Georg Friedrich Händel i 1741. Værket er baseret på Händels ven Charles Jennes’ libretto ud fra vers i Bibelen[  og er Händels mest berømte komposition, især det verdenskendte “Hallelujah”-kor der afslutter anden del. Det er en præsentation af Jesus Kristus liv og betydning for kristendommen. Der er tradition for, at stykket opføres i jul og påske. Dets bevægende tilblivelse er skildret af forfatteren Stefan Zweig i Stjernestunder.

Messias synopsis


En gruppe landsbyfolk, fremmede for hinanden, finder ly i ruinerne af en udbombet bygning. Deres fælles religion er kristen. Af lutter udmattelse, frygt, grunde som ingen rigtig kan artikulere, begynder en af dem at citere fra Bibelen: profetierne om en messias, der vil bringe dem nyt håb i nødens stund. Men deres øjeblikkelige situation er så drastisk, at de ikke vinder ret meget vedvarende håb, før de kommer i tanker om historien om Kristi fødsel. Selv i denne frygtelige situation bringer en fødsel håb.

Landsbyfolkene går ikke i kirke, men de husker visse nøgne fakta om Kristi liv. Ja, hvis man ville reducere kristendommen til dens inderste, grundlæggende trosopfattelser, ville Händels Messias ikke være noget dårligt sted at begynde:

Profetier

Fødsel

Død og opstandelse

Udbredelse af evangeliet

Dommens dag.

Dette er tydeligvis ikke nogen fortløbende fortælling – 33 år mellem Fødsel og Død, og Gud ved hvor længe mellem Udbredelse af evangeliet og Dommens dag! Ikke nok med det, der er heller ikke nogen personer i konventionel forstand.

Koret bliver suget ind i korsfæstelsen, så de det ene øjeblik håner Kristus og siger at han skal komme ned fra korset, hvis han virkelig er Guds søn, og i næste øjeblik sørger dybt over Kristi død. Når først Kristus er død og opstanden, kan forvandlingen af ham til et symbol, et ikon, begynde.

Der har altid været to Kristus’er – Himlens konge, den almægtige, og den Kristus der sagde ”de sagtmodige skal arve jorden”. ”Hallelujah”-koret, værkets mest militant forvissede troserklæring, bliver fulgt af ”I know that my Redeemer liveth”, det reneste udtryk for personlig tro.

Messias

Denne opsætning af Messias er præget af to historier, jeg fik fortalt af skuespillere fra Sarajevo. Den ene af dem, en tresårig kroat, reagerede på belejringen af Sarajevo ved at organisere en nyopsætning af Hair, ikke for dens politiske budskabs skyld, men fordi dens lyse optimisme, hvor alt kan forandres, lå så langt fra belejringens grusomhed som hun kunne forestille sig.

Vi har ikke brug for tragedie, vi har brug for at more os! Den anden var en ung, fremragende, bosnisk (muslimsk) skuespillerinde, der havde spillet Julie på Nationalteatret i Sarajevo før krigen. Hun var vokset op i en helt igennem sekulær familie og havde aldrig læst Koranen. Men som hun sagde: ”Da folk begyndte at prøve at slå mig ihjel for en tro jeg ikke havde, besluttede jeg at jeg var nødt til at læse den.”

Den anden store påvirkning af opsætningen har været de medvirkende, hver eneste en af dem. Som man uden tvivl vil bemærke, er der hverken en fortløbende historie at fortælle eller nogen personer til at fortælle den, så vi har sammen udviklet både personer og en dramatisk kontekst, så vi kan se med nye øjne på dette meget overraskende værk.

Af David Freeman

Upphovspersoner

Musik: G F Händel
Text: Oratorium baserat på texter av Charles Jennens.

Läs mer