Nibelungens ring 1868-1876 synopsis

Nibelungens ring Kungliga Operan - synopsis Nibelungens ring Kungliga Operan - synopsis
84 / 100

Nibelungens ring (“Ringen”) (tyska: Der Ring des Nibelungen) är en tysk opera tetralogi av Richard Wagner baserad på det sydtyska eposet Nibelungensången och material från den nordiska mytologin, i synnerhet Völsungasagan och den Poetiska Eddan. Sceniskt festspel för en förafton och tre dagar,Das Rheingold ( Rhenguldet ) Die Walküre ( Valkyrian ) Siegfried och Götterdämmerung(Ragnarök)

Nibelungens ring 1868-1876 synopsis

KUNGLIGA OPERAN

Bakgrund

De fyra operorna som ingår är:

  • Rhenguldet (Das Rheingold, premiär 22 september 1869 i München)
Prolog – härskarringen skapas och förbannas.
  • Valkyrian (Die Walküre, premiär 26 juni 1870 i München)
Siegfried avlas av syskonen Siegmund och Sieglinde. Brünnhilde sövs ner omringad av eld.
  • Siegfried (premiär 16 augusti 1876 i Bayreuth)
Siegfried växer upp, erövrar ringen och uppväcker Brünnhilde.
  • Ragnarök (Götterdämmerung, premiär 17 augusti 1876 i Bayreuth).
Kampen om ringen fortsätter – Siegfried dödas och Brünnhilde återbördar ringen till naturen.

Enligt Wagner är detta en scenfest för tre dagar och en inledande kväll, och det händer att man spelar alla fyra operorna fyra kvällar i rad. Den sammanlagda speltiden (exklusive pauser) är mellan 14 och 16 timmar. Bara den sista, Ragnarök, kan ta upp till fem timmar att framföra. Första kompletta uppsättningen av ringen skedde 13, 14, 16, 17 augusti 1876 i Bayreuth.

Ringen är det mest komplexa och ambitiösa musikdramatiska verket i den europeiska traditionen, och berör allmänmänskliga företeelser som kärlek, makt, girighet, avundsjuka, incest, med mera. Varje opera är en självständig berättelse som länkas i en helhet med hjälp av återkommande personer och associativa melodiska och harmoniska ledmotiv (leitmotif). Trots att Wagner arbetade med cykeln under 26 år, mellan 1848 och 1874, ger den ett mycket sammanhållet intryck. Verket skiljer sig mycket från annan samtida opera genom sin långsamma handling, långa sjungna dialoger, svåra vokalpartier som kräver uthålliga och dramatiska röster, avancerad instrumentering för en stor symfoniorkester och en invecklad harmonik med mycket kromatik.

Man kan se Ringen som en illustration till CG Jungs (1875-1961) arketyplandskap med sagofigurer som drakar, dvärgar och jättar och utvecklingsgestalter som ynglingen, den gamle mannen, amasoner/valkyrior, vandraren, urmodern, gud/Gud. Likaså arketypiska/mytiska artefakter förekommer: härskarringen, osynlighetshjälm, starkt svärd som man måste ha krafter och gåva att få loss, eld som skyddar nedsövd jungfru (jfr Törnrosa). Dock ska noteras att Jung är yngre än Ringen.

Publikmottagande

Sin största publik fick Ringen genom Patrice Chéreaus TV-serie från 1980 som visades i de flesta länder och även av Sveriges Television. Filmatiseringen byggde på uppsättningen från 1976 som dirigerades av Pierre Boulez med bl.a. Dame Gwyneth Jones som Brünnhilde, Donald McIntyre som Wotan, och Manfred Jung som Siegfried.

En musikalisk kompaktversion (speltid: 6 timmar) sattes upp på Göteborgsoperan med premiär den 16 mars 2000. 

Den första kompletta Ringenutgåvan på grammofonskiva var den numera legendariska versionen på DECCA med Georg Solti som dirigent och Birgit Nilsson som genomgående Brünnhilde. Det var då närmast sensationellt att en hel version av detta väldiga verk fanns att tillgå för grammofonlyssnaren. Sedan tillkom Herbert von Karajans på DG, som också fick stor spridning, liksom Philips utgåva med Karl Böhm som dirigent och där åter Birgit Nilsson spelade Brünnhildes roll. Omkring 2011 fanns det mer än 50 kompletta utgåvor av Ringen (inklusive piratversioner) och nya tillkommer ständigt på både CD och DVD.

Kronologi

(Omarbetad efter Karajans Ring utgåva på LP från 1973)

År Händelse
1839-1842 Wagner studerar socialisten Pierre-Joseph Proudhons skrift om egendom.
Idéerna i pamfletten kommer att återkomma i Wagners libretto.
1848 Revolution i Frankrike och Tyskland.
Wagner publicerar pamfletten Die Revolution och blir vän med radikalerna August Stöckel och Mikhail Bakunin.
Wagner skriver en essä Die Nibelungen och drama Siegfrieds död som motsvarar dagens Götterdämrung.
1849 Uppror i Dresden som slås ner av Preussarna.
Wagner eftersöks av polisen, och flyr landet till Schweiz. Wagner inleder komponerandet av Siegfrieds död.
1849-1851 Wagner publicerar tre essäer om konst och revolution,
av vilka Oper und Drama (1851) är programförklaringen för Ringen
1851 Wagner återupptar arbetet och skriver om Den unge Siegfried.
I november bestämmer han sig att utöka verket till 3 dagar och en förkväll.
1852 Wagner avslutar texten till Valkyrian i juni, och i oktober-november skrivs texten till Rhenguldet.
I november-december omarbetar han Siegfrieds död till Siegfried och Ragnarök.
1853 Drama Nibelungens ring trycks privat för Wagners vänner.
I september börjar Wagner skissa på musiken.
1 november påbörjas komponerandet av Rhenguldet.
1854 28 maj partituret till Rhenguldet är klart.
Wagner studerar Schopenhauers Die Welt als Wille und Forstellung.
Juni-december påbörjar Wagner komponeringen av Valkyrian.
1855 I mars är partituret till Valkyrian klart.
1856 22 september påbörjas musiken till Siegfried, akt 1.
1857 28 april flyttar Wagner till ett hus som ordnas av Mathilde Wesendonck.
Wagner och Matilde etablerar en kärleksrelation.
1858 Wagner lämnar sin fru Minna.
Wagner avbryter arbetet med ringen och satsar på Tristan och Isolde och Mästersångarna i Nürnberg.
1863 Librettot till Der Ring des Nibelungen publiceras. I förordet söker Wagner en finansiär.
1864 Kung Ludwig II av Bayern bjuder in Wagner till München och beställer Ringen.
Wagner inleder en relation med Cosima von Bülow, dotter till Franz Liszt.
1865 Wagner fullbordar Siegfried, akt 1.
Wagner lämnar München efter anklagelser om att han utnyttjar kungen och på grund av affären med Cosima.
1866 Wagner flyttar med Cosima till Triebschen nära Lucerne.
1869 Wagner avslutar Siegfried. Wagners och Cosimas son Siegfried föds.
22 september uruppförs Rhenguldet i München under ledning av Franz Wühllner.
1870 Förspel och 1:a akten av Ragnarök.
26 juni uruppförs Valkyrian i München under ledning av Franz Wühllner.
1871 Wagner publicerar pamfletten Über die Aufführung des Bühnenfestspieles: Der Ring des Nibelungen.
Wagner besöker Bayreuth och får idén till en Bayreuth-festival.
1872 Den 22 april flyttar Wagner och hans familj till Bayreuth.
1873 Pamfletten Das Bühnenfestspielhaus zu Bayreuth publiceras.
1874 Ragnarök blir klar den 21 november.
1876 Partitur för hela Ringen publiceras.
Den 13-17 augusti hålls 1:a Bayreuth-festivalen med uppförande av hela Ringen under ledning av Hans Richter.
Kejsar Wilhelm I närvarar.

SAGAEN RINGEN

RHINGULDET

Ringen, som indeholder den störste magt i verden, er smedet av Rhinguldet. Rhinguldet var skönheden og trygheden i Rhindötrernes liv, i deres verden. Skönheden og trygheden blev forvandlet til det mest brutale magtmiddel, man kan tänke sig, ved at Alberich – imod alle “naturlove” – gjorde sig immun overfor guldets gode egenskaber, naegtede at se skönheden og nödvendigheden af dets kaerlige indflydelse på dets omgivelser. Han omskaber guldet til en trussel for sine undersåtter, indgyder dem angst og får herredömmet over sit rige.

På samme tid kan han påtage sig en hvilken som helst skikkelse, for han har mistet enhver haemning, som medfölelse og kaerlighed kan give. Medfölelse og kaerlighed er udelukket fra hans liv.

Wotan – som i stykket kaldes en gud, men har förblömmende lidt magt – har på samme tid sat sig selv i en klemme, for han har ikke overholdt (taenker ikke at overholde) sine egne love och aftaler. Han har lovet sit og alle med-gudernes liv bort for at få bygget et staerkt slot, hvortil han har i sinde at traekke sig tilbage – han har nået pensonsalderen.

Han hörer om Alberichs magt, som han vandt ved at frasige sig det könneste i verden = kaerligheden, skönheden, trygheden. Han vil have denne magt for at betale for bygvaerket med i stedet for med den livgivande Freia, som ellers er givet i pant. Han fratvinger Alberich magten og vil handle med kaemperne. Alberich forbander/forklarer, at der hviler en forbandelse over magten, som ödelaegger alle dem, som vil tage den.

Wotan vil selv benytte sig af magten, men en kombination af hans instinkt, samvittighed og selve verdens indre sammenhaeng (personificeret i Erda), som han delvis forstår, får ham til at give den fra sig til kaemperne. De er imidlertid for dumme til at udnytte den, og i stedet slår den ene den anden ihjal – for magten kan ikke deles.

Fafner, den overlevende kaempe, forsvinder ud i skoven med magten, som han stadig ikke kan benytte sig af, men kun “besidde”.

Wotan og guderne går op til Valhal, selv om Wotan også tager en rejse rundt i verden for at laere sig, hvordan han skal få magten tilbage. At give den endegyldigt fra sig og returnere den til Rhindötrerne, falder ham endnu ikke ind.

Valkyrien

1

Wotan har fået börn – to med en ukendt jordisk kvinde – Sieglinde og Siegmund, otte med ukendt mor og et med Erda – selve verdens inderste vaesen. Hans tanke er, at disse börn alle på hver deres måde skal hjaelpe ham med at få ordnet det sådan, at han dels kan forsvare sin borg , dels kan få magten tilbage ved at give magtens grundlag (ringen) tilbage til Rhindötrerne.

Han strejfer om med sin sön, Siegmund, i skovene, og sörger for at vaere borte med ham, da hans “hjem” udenfor Valhal bliver raseret av en fjende, som belejligt nok, myrder og braender börnenes mor, mens Sieglinde bare forsvinder.

Nu er han alene med sin sön, og han bliver sammen med ham, indtil Siegmund har laert sig tilstraekkeligt til at blive en er, som frygtelig modstandere for enhver. Så forsvinder han og overlader til Siegmund at overleve i en fjendtlig verden ved egen kraft.

Wotans tanke er det nemlig, at hvis en kriger uafhaengig af ham, af egen fri vilje skaffer magten tilbage, og så frivilligt giver den til Wotan, så har han ikke brudt sine egne love, og alt er godt igen.

Siegmund overlever gang på gang de stridigheder, han ustandselig bliver blandet ind i, og kommer endelig såret og uden våben til Hundings hytte, hvor Sieglinde har levet et usselt liv.

Wotan har vaeret der og efterladt et svaerd, som han har sat fast, så ingen anden end Siegmund kan få det lös (snyd – men hva´!).

Det lykkes Siegmund at flygte fra hytten sammen med Sieglinde, efter at han har bemaegtiget sig svaerdet.

II

Tilbage i Valhal ser vi, hvordan Fricka, Wotans kone, har gennemskuet hans intriger, og hun forlanger at han skal lade Hunding vinde over Siegmund, for Sieglinde og Hunding var gift, så hun kan ikke som aegteskabets gudinne acceptere, at tvillingerne slipper af sted med dette aegtesjkabsbrud og deres incestuöse forhold.

Rådvild og nedböjet må han give sin datter Brünnhilde ordre til at hjaelpe Hunding med at slå Siegmund ihjel.

I skoven er Sieglinde i en slem forfatning efter lang tids vild flugt, og da Siegmund indser, at de ikke kan blive ved med at flygte, vil han blive og kaempe mod Hunding. Han stoler på sejr, da han jo har vundet sin fars svaerd.

Brünnhilde kommer og beordrer Siegmund at fölge sig, men Siegmund forstår, at Sieglinde ikke kan komme med,og derfor naegter han.Brünnhilde der röres af at se den staerke kaerlighed imellem tvillingerne, får medlidenhed med dem og idet hun fortaeller Siegmund at Sieglinde er gravid, lover hun at stötte ham i kampen.

Hunding kommer, men da Siegmund er klar til at stöde svaerdet i ham, kommer Wotan og knaecker svaerdet, så Hunding kan draepe Siegmund.

Brünnhilde hjaelper i forvirringen Sieglinde vaek og tager det knaekkede svaerd med.

III

Valkyrierne er også beskaeftige med at lade krigen gå sin gang og samle de soldater, som har vaeret rigtig dyktige til at slå ihjel, så de kan komme til Valhal. Brünnhilde dukker op med Sieglinde, og hun for de modvillige söstrerne til at hjaelpe Sieglinde videre på flugt. Först da hun fortaeller, at Sieglinde baerer på Siegmunds barn, indvilger Sieglinde i at flygte videre.

Wotan kommer for at finde Brünnhilde og straffe hende. Hun forklarer at hun jo maerkede, at det, hun som gjorde, var at fölge Wotans inderste önske, imod hvad han sagde, men han er uböjelig, og vil laegge hende til at sove, så hvem som helst, der kommer forbi, kan tage hende som sin kvinde. Hun fortaeller om barnet, som er på vej, og forklarer, at der måske stadig er håb, og hvis hun bliver beskyttet, så ingen anden end Siegfried (den ufödte dreng) kan traenge fram til hende, kan hun stötte og vejlede ham.

Wotan indvilger i dette og omringer hende af en mur af flammer, kysser hende godnat og går fra hende.

Siegfried

1

Det lukkedes Sieglinde at flygte ud i skoven i naerheden af Fafners hule,hvor Wotan aldrig kommer. Her föder hun Siegfried, men idet hun dör under födslen, overlader hun drengen til dvaergen Mime, Alberichs bror, som lover at tage sig af ham. Mime opholder sig der i naerheden af Fafner, fordi han også vil haeve magten og evnen til forvandling tilbage. Han håber på, at den usaedvanlige dreng en dag vil kunne slå Fafner ihjel for ham og skaffe ham magten.

Mime fornemmer, at Wotans knaekkede svaerd er det, som skal bruges imod Fafner, men lige meget hvad han gör, kan han ikke smede det igen. Han fortaeller endelig Siegfried om hans far og mor samt om svaerdet, og Siegfried forlanger, at Mime skal smede det straks, hvorpå han går ud i skoven for at vente.

Wotan ankommer og leger en gaetteleg med Mime for at se, hvor meget han har förstået. Men Mime taenker kun på almindeligheder i stedet for at spörge om lösningen på, hvordan svaerdet skal smedes. Idet han undlader at tage Mimes liv, siger han, at svaerdet kun kan smedes af den, der ikke kender til frygt. Han overlader til den samme frygtlöse person at bestemme Mimes skaebne.

Siegfried kommer tilbage , og da han ser, at svaerde stadig ikke er smedet, går han selv i gang på utraditionel vis, og Mime indser, at det vil lykkes ham. Det saetter ham i en svaer situation, for på den ene side vil han, at Siegfried skal få svaerdet, men på den anden side sagde Wotan så godt som med klare ord, at Siegfried v ille draebe ham. Han må altså håbe på, at Fafner bliver draept, men at Sigfried bliver bange for ham, så han ikke laengere er frygtlös, for ellers vil han draepe Mime. Sker det ikke, har Mime brygget en giftdrik, så han kan slå Siegfried ihjel, for han selv bliver draept.

Siegfried smeder svaerdet, og de begiver sig sammen till Fafners hule.

Siegfried II

Derude lurer Alberich på sin chance for at få magten tilbage, og Wotan, som var i naerheden hos Mime vil også se, hvordan det går.

Siegfried og Mime ankommer, og Mime traekker sig tilbage – han skal ikke nyde noget af at vaere i naerheden af Fafner, når han er sur!

Siegfried efterligner fuglenes sang, som han gerne vil forstå, og hans hornspil vaekker Fafner. Siegfried siger, at han er der for at laere frygten at kende, som Mime har sagt til ham, men Fafner tager det blot som en provokation og vil aede Siegfried.

Siegfried draeper Fafner og vinder magten og evnen till forvandling (ringen og tarnhjelmen) , som Skovfuglen fortaeller ham om. Siegfried har imidlertid ingen anelse om, vad man kan bruge magten til.

Mime vender tilbage og vil forgifte Siegfried og tage magten, men skovfuglen hjaelper Siegfried til at forstå Mimes grusamme intentioner bag hans sleske ord. Han draeper Mime og sidder alene og ensam tilbage. Skovfuglen fortaeller om skönne Brünnhilde, som ligger og sover på klippen, og Siegfried iler af sted for at vinde hende.

Siegfried III

Wotan opsöger nu Erda for at få vide, hvordan det hele vil ende, men hun har tabt sit klarsyn eller vil ikke fortaelle mere, og Wotan bliver ikke klogere.

Siegfried kommer, og Wotan stopper ham og konfronterer ham, dels vel nok af nysgjerrighed, men også for at formalia skal vaere i orden, så Siegfried först kan komme videre, efter at han har bevidst, at han ikke er bange for Wotan. Siegfried knaekker Wotans spyd, og Wotan lader ham gå videre.

Siegfried traenger igennem ilden til Brünnhilde og vaekker hende med et kys.

Ragnarok (Gudedaemring)

I

Siegfried og Brünnhilde har vaeret sammen, men Brünnhilde fornemmer, at det er tid for Siegfried til at drage ud i verden. Måske husker hun sin sidste samtale med sin far, måske er der mörke anelser, der får hende til at sende ham af sted. Han overgiver “magten” til hende (ringen – magtens symbol).

Hos Gibichungen er de tre söskende i samtale. Gutrune og Gunther er de retmaessige arvinger til riget (isaer Gunther selvfölgelig).Den tredje, Hagen er uagte sön af deres mor, som Alberich har köpt til sex. hagen er altså lberich son, og han vil have magten tilbage til deres slaegt (dvs sig selv!)

Han manipulerer sine söskende til at laenges efter at gifte sig, og der findes ingen bedre end Siegfried, som er på vej, og Brünnhilde, som Siegfried kan skaffe til imod at få Gutrune.

Siegfried kommer, og de forgifter ham, så han glemmer nogensinde at have set Brünnhile. I stedet begaerer han Gutrune vildt, oh han overtales til at hente Brünnhilde forklaedt som Gunther, så hun tror, det är ham, der har vundet hende.

Brünnhilde har i mellemtiden fået besoeg af sin valkyrie.söster, Waltraute. Waltraute fortaeller, aten, Brünnhilde har, er Wotan er gået helt i stå og har stablet braende op om Valhal, klar til gudernes ligbål. Waltraute gaetter sig til, at ringen, Brünnhilde har, er magten, og hun vil have, at Brünnhilde sender den tilb age til Rhindötrerne, for Wotan har begiver sig sagt, at det er de eneste, der kan redde verden nu. Brünnhilde, som ser magtens symbol (ringen) som et pant på Siegfried og hendes kaerlighed, naeter at give den fra sig, og fortvivlet begiver Waltraute sig tilbage til Valhal.

Knapt er Waltraute borte, for en fremmed traenger igennem til hende, og fortvivlet må hun overgive sig til, hvad hun tror, er Gunthers magt, men i virkeligheden er Siegfried forklaedt som Gunther.

II

Hos Gibichungen opsöger Alberich sin son for at sikre sig hans loyalitet og medvirken til at vinde magten tilbage. Hagen siger til sin far, at han for sin egen skyld vil vinde magten, og Alberich formaner ham om at vaere tro.

Siegfried kommer tilbage fra Valkyrieklippen för Gunther og Brünnhilde. Han beretter stolt om, hvordan Brünnhilde måtte böje sig for “Gunthers Kraft”. Guthrune byder Siegfried velkommen tilbage, og de traekker sig tilbage sammen.

Hagen kalder folket sammen, men i stedet for med et glaedebudskab, tirrer han folket med, at fjenden er i landet. Först derefter fortaeller han, at skal forberede sig på kongeligt dobbeltbryllop.

Brünnhilde traekkes hjem af den stolte Gunther, og han praesenterer folket for hende,og også for Siegfried som Gutrunes faestemand.

Brünnhilde chokeres over at möde Siegfried der, og endnu mere over, at han ikke kan kende hende.

Da hun ser ringen på Siegfrieds hånd, forstår hun, at det må have vaeret ham, der har hentet hende forklaedt som Gunther, og hun beretter, at Siegfried og hun er gift. Siegfried, som stadig er under påvirkning af Gibichungernes gift og derfor har glemt Brünnhilde, benaegter det pure, og han er helt uforstående overfor, hvad han opfatter som Brünnhildes lögner. Alle traekker sig tilbage, men Hagen, Gunther og Brünnhilde bliver, og de avtaler, at Siegfried skal draepes naeste dag under en jagt. Hagen skal stikke ham ned bagfra, som Brünnhilde foreslår.

III

Dagen efter, Siegfried forfölger noget vildt ned til Rhinen, og Rhindötrerne opdager ringen på ham. de beder ham om at give magten fra sig, og Siegfried er ved at föje dem og skal lige til at raekkke dem ringen. Hagen er kommet til sammen med Gunther, og da Hagen ser Siegfried raekke ringen fram råber han op og distraherer Siegfried, så han kan komme til at stikke ham ned bagfra. Siegfried dör.

Hjemme hos Gibichungen höres Hagens råb, som vaekker Gutrune, og hun får at vide, at Siegfried är död. Hagen og Gunther kommer op at slås om ringen,og Hagen sårer Gunther. I det samme kommer Brünnhilde frem, som omsider har förstået det hele, bl. a. ved hjaelp af forklaring fra Rhindötrerne. Hun beordrer folket til at bygge et ligbål til Siegfried og sig selv, tager ringen og springer ind i flammerne. Hagen vil have fat i ringen, men Rhindötrerne når först frem. De tager ringen tilbage og drukner Hagen.

Ringen er sluttet, magtens middel tilbage hos dem, den blev taget fra, og alt kan begynde på ny, eller…

Stig Fogh Andersen

Sagaen om Ringen i Christians kirke - synopsis

Sagaen om Ringen i Christians kirke – synopsis

UPPHOVSPERSONER

Musik och text: Richard Wagner

Vill du läsa handlingen? Klicka på nedanstående länkar!

Läs mer

Vill du  bli medlem i Svenska Wagnersällskapet? Sök medlemskap

Wagnersällskapet i Göteborg

WagnerSällskapet i Göteborg

WagnerSällskapet i Göteborg

 

Vill du läsa sångtexten till Nibelungens ring? Kan beställas genom att klicka på bilden

Beställ boken genom att klicka på bilden