Ny musikchef Den Jyske Opera

Ny musikchef Den Jyske Opera

Ny musikchef Den Jyske Opera

Den 33-årige dirigent Christopher Lichtenstein bliver pr. 1. september ny musikchef på Den Jyske Opera. Foruden at være en del af den musikalske ledelse og leder for Den Jyske Operas Kor, skal Christopher Lichtenstein også dirigere landsdelsorkestrene, når Rigoletto kommer på turné dette efterår.

Christopher Lichtenstein er allerede et kendt ansigt på Den Jyske Opera. Det har han været siden 2018, hvor han dirigerede den reumertnominerede Passageren. Desuden skal han i august 2021 dirigere den nyskrevne operette om Frederik den 8.s død, Inkognito Royal, på Den Jyske Opera. Udover at dirigere vil han også stå for kontakten til landsdelsorkestrene.

”Det er med stor glæde og begejstring, at vi kan byde velkommen til Christopher Lichtenstein. Jeg kender Christopher som en vidunderlig musiker, en dedikeret ambassadør for operakunsten og en ydmyg kunstner at arbejde sammen med” udtaler operachef Philipp Kochheim.

Christopher Lichtenstein overtager taktstokken som musikchef og dirigent på Den Jyske Operas efterårsturné, Rigoletto, fra Tecwyn Evans, der er blevet udnævnt til kunstnerisk chef i Musikkens Hus i Aalborg.

Kort CV

Christopher Lichtenstein er født i Bayern i Tyskland i 1986 og er uddannet ved Hochschule für Musik i Würzburg. Han fik sin debut som dirigent i 2014 med Elskovsdrikken på Staatstheater Braunschweig, hvor han efterfølgende har været fast tilknyttet som 1. kapelmester. Christopher Lichtenstein blev tildelt en pris til unge kunstnere på Staatstheater Braunschweig i 2013 og modtog Bayreuth-legatet det samme år.

Udover sit arbejde med klassiske operaer og operetter (Tosca, Rigoletto, Aida m.fl.) har Christopher Lichtenstein dirigeret flere urpremierer. Christopher Lichtensteins første engagement på Den Jyske Opera var den skandinaviske førsteopførelse af Weinbergs holocaustopera, Passageren, i 2018.

 

Mer att läsa

Operabase