Opera i det fri bliver afholdt 2021

Opera i det fri bliver afholdt 2021 Foto: Camilla Winther

Opera i det fri bliver afholdt 2021

Med et hørbart lettelsens suk kan det nu offentliggøres, at det bliver sommer igen og at Opera i det fri og Kongelig sommerballet kan afholdes med restriktioner

Uden lokale samarbejdspartneres enorme dedikation og støtte havde det ikke været muligt at tilbyde Opera i det fri og Kongelig sommerballet for de kulturhungrende danskere i sommerlandet, men nu er det en realitet, at vores gratis sommerarrangementer kan afvikles.

”At vi kan gennemføre 11 sommerarrangementer rundt i Danmark under de gældende restriktioner er fantastisk. Det viser også, at vi har nogle meget trofaste samarbejdspartnere, som lokalt gør alt for, at Det Kongelige Teaters kunstnere kan gøre det, de brænder for. At optræde for et publikum. Vi glæder os meget til at komme ud i landet i maj og juni måned”, siger Teaterchef for Det Kongelige Teater Kasper Holten.

Opera i det fri starter allerede den 21. maj kl.18 på Ofelia Plads i København og går siden hen til Munkebo, Randers og Horsens, hvor publikum kan opleve sopran Gina Gloria Tronel, mezzosopran Emma Oemann, tenor Petter Moen og baryton Palle Knudsen. De vil guidet af konferencier Lars Halby synge publikum igennem et program med musik af bl.a. Mozart, Verdi og Franz Lehár.

Det er i første omgang kun billetter og program for de 4 koncerter i maj som offentliggøres. Billetterne til Opera i det fri i august annonceres på kglteater.dk og i pressen ultimo juli 2021
Kongelig sommerballet foregår fra 6.-15. juni. Program og dansere afsløres onsdag den 19. maj i en pressemeddelelse.

Billet og coronapas

Hvor der tidligere år har været fri adgang til begge arrangementer er der i år KUN adgang med gyldig billet og gyldigt coronapas.
På grund af de nuværende restriktioner er der et begrænset antal gratis billetter – op til 460 stk. til hvert arrangement. Billetreservation starter den 10. maj kl.10 for Opera i det fri og den 24. maj kl.10 for Kongelig sommerballet.

Billett

Det er muligt at bestille max 4 billetter per person.
Ved hvert arrangement er der opstillet stole eller sæder med afstand. Pladserne er unummererede. Dørene åbnes 1 ½ time før arrangementets start.

Programmet er kun digitalt i år og kan downloades via Det Kongelige Teaters app og hjemmeside.
Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Læs mere om arrangementerne, covid-19 restriktioner, billetter og program här
Desværre har vi været nødt til at aflyse Herning, Gentofte og Kjellerup pga. gældende restriktioner.

En stor tak til vores samarbejdspartnere uden hvem dette ikke ville være muligt

Opera i det fri

Foreningen Ofelia Plads, Kulturregion Fyn, Kerteminde Kommune, Den selvejende institution Munkebo Bakke, Randers Kommune, Værket, Horsens & Friends og Fængslet.

Kongelig sommerballet

Roskilde Kommune, Kulturregion Fyn, Langeland Kommune, Langelandsfestival, Rudkøbing Boldklub, Rebild Kommune, RebildPorten, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond, Sparekassen Thy, Nationalpark Thy, Hanstholm Containertransport, Fonden Nr. Vosborg, Holstebro Kommune, Idom El, Malermester Ole Hansen, Peoplez, Karen Blixen Museum – Rungstedlund, Hørsholm Kommune, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden
Med forbehold for ændringer.

Läs mer

Den Kongelige Opera