Poul Ruders dansk kompositör

Poul Ruders dansk kompositör

Poul Ruders dansk kompositör

Poul Ruders er uddannet organist og som komponist hovedsageligt autodidakt. Udover at have skrevet enkelte kammerværker, til bl.a. London Sinfonietta og Ensemble InterContemporain, er Ruders mest orkestrets komponist med en række stort anlagte værker, som han selv samler under betegnelsen Symfoniske Dramaer- heriblandt Dramaphonia, Monodrama, Polydrama og Soltrilogi- sidstnævnte var bestilt af Odense Symfoniorkester og indspillet med Michael Schønwandt vandt den Critics’ Choice i The American Record Guide 1997. Den engelske musikskribent Stephen Johnson skriver om komponisten at”Ruders er det ene øjeblik storslået udadvendt – tilbagetrukket, hjemsögt inadvent det näste.Til overmål højstemt, alternerende med en smertelig, næsten ekspressionistisk lyrik”.

Igennem 1990’erne har Ruders modtaget en lang række store bestillinger, bl.a. 2 symfonier: nr. 1 af BBC Symphony Orchestra, som uropførte den ved Promenadekoncerten i Royal Albert Hall i 1990 og som blev tildelt The Royal Philharmonic Society’s pris som årets bedste nye symfoniske værk, ogr. 2, som blev bestilt af Koussevitzky Foundation Library of Congress for Riverside Symphony i New York. Derudover en bratschkoncert til Yuri Bashmet og Danmarks Radios Symfoniorkester,en cellokoncert – Anima – til Heinrich Schiff og Northern Sinfonia, og til Yehudi Menuhins 5o-årsfødselsdag et lille Credo for Kammerorkester med Menuhin selv ved en stort anlagt gallakoncert i Lincoln Center 1996.

Tjenerindens fortælling er Poul Ruders’ anden opera. 1 1987 skrev han Tycho til Den Jyske Opera,og Poul Ruders har netop lagt sidste hånd på endnu et bestillingsværk til Den Kongelige Opera Proces Kafka, en opera over Kafkas roman, som i lighed med Tjenerindens fortællinger blevet til i samarbejde med librettisten Paul Bentley.

Poul Ruders, komponist

Poul Ruders er født i 1949 og er uddannet organist. Som komponist er han hovedsagelig selvlært. Ruders har skrevet korværker, kammermusikværker og værker for soloinstrumenter, der er spillet mere end nogen anden dansk nulevende i og uden for Danmark.Og dog er det værkerne for) orkester,der har skaffet Ruders störst berömmelse. Han er slet og ret en af de betydeligste symfonikere i Danmark i efterkrigstiden. Selv kalder han sine stort anlagte symfoniske forlöb for »Symfoniske dramaer«. ‘Blændende instrumentation’, ‘musikalske farver’, ’emotionelle dybder’, ‘psykologisk timing’ og formfuldendte dramaer’ dækker nogle af de vigtige områder i Poul Ruders musik.Han udtrykker sig selv som komonist, og som menneske; i Ruders’ musik har man en fornemmelse af en ganske særegen sammensmeltning af kunst og liv. Måske det ligger bag kunstnerens ord: »At komponere er mit liv, det er det eneste, hvor jeg kan fylde rummet fuldstændigt ud.Det er så vaesentligt, at jag konstant er jaget av temaer, harmonik, instrumentation og formproblemer.« 1 ungdomsværkerne skrev Ruders ekspressionistiske værker for eksempelvis klaver og orgel.Han blev interesseret i musikalske citater og at skabe forbindelse til tidligere tiders musik. Musikken framiddelalderens gotiske katedraler, barokmusikkens vældigem bygningsvaerker og den klassiske sonatfornusik. Collagen var ham ikke fremmed. Ruders’ musik fra de tidlige år stillede hele tiden spörgsmålet: “Hvad kan vi bruge traditionen til?”. Værkerne forholdt sig til musikhistoriens arvegods, komponisten lyttede sig ned gennem de historiske lag og lod fortiden kaste ekkoer i sin nutidige klangkunst.Hänvisningerne til den gamle musik blev gradvist udvisket, men en grundstemming ligger tilbage som noget uforanderligt i lydbilledet: Ønsket om at genskabe noget af den mistede fortid gennem et nutidigt udtryk.Hos Ruders oplever man nydelsen af det, der klinger, og samtidig laenges man efter skönheden i den tabte fortid. Det er dette uopfyldte, der er med til at skabe spændingen i hans musik: Fornemmelsen af drømmebilledets skrøbelighed og følelsen af fravær når det hele er forbi.Den dramatiske, billedskabende musik har altid ligget Poul Ruders på sinde; han har haft det samme problemfyldte forhold til den musikalske modernisme, som nogle af hans ældre colleger. Ruders afskriver simpelthen dén diskussion som værende frugtbar. Som han udtrykker det: »Jeg interesserer mig for form, udtryk og instrumentation. Om det er moderne eller ikke er jeg komplet ligeglad med: Stilproblemer intereserer mig ikke, når blot jeg ikke reproducerer.« Poul Ruders er ude i et andet ærinde, han vil gøre indtryk, han vil have lytteren i sin hule hånd; i siste instans önsker han at före lytteren ind i sjælens labyrint, ind til det sted, hvor musikken får konsekvenser for, hvordan vi oplever verden. Redskabet til at nå lyteren er et moment af musikalsk genkendelighed.Det sker teknisk, formalt og harmonisk ved at knytte an til klassisk musik.Der er referencerammer i Ruders’ musik, den opleves som en organisk forlængelse af den klassiske musik. Det betyder, at dur og mol stadig står til rådighed som brikker i det musikaliske puslespil. Andre brikker tilføjes og bringer nyt lys ind over musikken. Fra klangbunden i Ruders’ musik lyder stemmer fra romantikkens åndelige univers. Ruders’ musik kredser om det uopnåelige, om det, der ligger uden for vores fysiske verden,om metafysikken. Komponisten ligger ikke skjul på sit åndsfællesskab med kunstnere som maleren Caspar David Friedrich og digteren Edgar Allan Poe. Alle kredser de om død, ensamhed og melankoli. Det er udgangspunkter for deres kunstneriske skaben. Ruders’ værker spørger overalt, hvordan det konkrete og det ophöjende kan sammenföjes, hvordan eksakthed og ånd kan bringes till at tale sammen.
©Anders Beyer 2000

 

Läs mer

Poul Ruders officiella hjemmeside-hemsida

Wikipedia about Poul Ruders (In English)

DaCapo Records about Poul Ruders (In English)

Sammanställt av Mogens H Andersson

Related posts